Hos Meny Rønde finder du et nøje udvalgt sortiment fra unikke og kvalitetsbevidste producenter. Vi fører blandt andet varer fra Aurion, Biogan og Mill & Mortar – samt mange flere spændende brands. Gå på opdagelse i udvalget her på siden, eller oplev det hele med egne øjne i butikken. Savner du en vare, du ikke kan finde hos os? Du er altid velkommen til at kontakte os – så undersøger vi gerne, om vi kan skaffe den hjem til dig.
MOLBORDET
Globalt er dét at samles om det fælles måltid et socialt værktøj som rummer kærlighed, gensidighed og venskab. Et dækket bord betyder det samme internationalt, national og regionalt. Værsgo’.
Molbordet handler om fødevarekærlighed og lokalpatriotisme. Ganefryd om man vil. Kærlighed til egnens retter. Dét som kommer fra egen muld, stade eller træ. De fødevarer man af og til vil gå ad kringlede stier for at fremstille lige netop i den lokale ånd.
Molbordet som begreb har flere familiemedlemmer. Kokkene som tilbereder med egnens råvarer af loyalitet med naboen og naboens nabo.
Delikatesse- og gårdbutikker. Ildsjæle, som tror på udbredningen af molbofødevarer. Supermarkeder, som tør satse på det smalle publikum. Sidst men ikke mindst dem som skaber noget at sælge og sætte tænderne i. Producenterne og landmændene. Ja, avlerne i det hele taget.
Dem, som får mulden på Djursland til at pible og gro. Dem som slynger honning, holder får eller plukker æbler i kilovis.
Velkommen til Molbordet. God appetit.
Rent mel i posen?
Det får du hos et af Danmarks ældste økologiske og biodynamiske møllerier, Aurion i Vendsyssel. Aurion har det største kornsortiment i Danmark. Her finder du ikke blot mel, men også hele korn, knækkede korn og flager. Siger man spelt, siger man Aurion, men også svedjerug, purpurhvede, ølandshvede, dalarhvede og mange andre.
Leder du efter specialmel, så kig efter Aurions logo i vores butik.
Krudtuglegrød, Den Glade Maves Grød, God Morgen Grød er meget populære grødblandinger fra Aurion, og der er ni grødblandinger i serien. Også grove- og finvalsede havregryn finder du på hylden i butikken.
Aurion står for kvalitet og dansk økologisk korn.

MILL AND MORTAR
Giv både hverdagsretter og gæstemad nyt liv med krydderier fra Mill & Mortar - skabt med passion, håndværk og kompromisløs kvalitet.
Hver dåse gemmer på fortryllende aromaer og autentisk smag fra nøje udvalgte råvarer fra årets høst. Råvarerne er håndplukkede og håndsorterede for at bevare smag, duft og udseende præcis som på høsttidspunktet - en rig smagsoplevelse i hver krydderidåse.
Koncept og filosofi
Formålet med Mill & Mortar er i al sin enkelhed at fortælle de mange fantastiske historier om krydderierne og at give dig lysten og råvarerne til at krydre din mad. Vi udvælger vores krydderier efter et princip, vi kalder ‘Product of Origin’, og det indebærer at vi går efter:
Krydderier af årets høst, der ligner, dufter og smager, som da de blev høstet. Krydderier med en oprindelse. Vi ved hvornår og hvordan de er dyrket og høstet. Og vi ved, at det er sket på en måde, så jordens ressourcer ikke udpines til skade for mennesker, dyr eller andre økosystemer. Unikke produkter, der kan fortælle en historie om mennesker, der arbejder for at skabe noget unikt.
Men kvalitet er også at forbrugeren bliver vejledt i og inspireret til at bruge råvarerne og at produktet passer til vores livsstil i sit udtryk og ser godt ud på køkkenhylden.

NATURE SOURCE
NatureSource blev grundlagt i 2002 af Diana Carey ud af en passion for økologiske varer og sund livsstil.
NatureSource er et engros-firma med hovedkontor og lager i Danmark. De fører højkvalitetsvarer fra værdibaserede producenter indenfor økologi, etisk produktion og handel samt bæredygtighed.
Nature Source er specialister indenfor økologi og bæredygtighed, baseret på et mangeårigt kendskab til markedet og internationale trends. De har en oprigtig passion for økologi og sundhed. Nature Source leverer til helsekostbutikker, livsstilsbutikker, supermarkeder, heriblandt MENY Rønde, økologiske supermarkeder, restauranter, skoler, cateringfirmaer, samt til private kunder.

ØLLINGEGAARD
Kvalitet, holdning, innovation, god smag og sublimt madhåndværk er Øllingegaards lidenskab.
Hos Øllingegaard Mejeri går tradition, økologi og ægte håndværk hånd i hånd. Her bliver kærligheden til råvaren forvandlet til smag, du kan mærke
Ægte økologisk mejerihåndværk fra hjertet af Nordsjælland
Øllingegaard Mejeri er ikke kun en smuk tegning på kartonen, vi findes i virkeligheden, i hjertet af Nordsjælland. Her tager vi godt imod den dugfriske økologiske rå mælk. Den fortjener respekt, for det er råvaren til den fauna af økologiske mejeriprodukter, som har gjort Øllingegaard Mejeri til mejerihåndværkets trygge bastion. Sommeren ”smager” bare lidt bedre med koldskål fra Øllingegaard.
![]()
BIOGAN
Biogan er en dansk, familieejet engrosvirksomhed med et bredt og alsidigt udvalg af økologiske fødevarer og nonfood produkter fra alverdens lande.
Hos Biogan handler økologi om passion for råvarer, kvalitet og ægte smag. Vi er en dansk familieejet virksomhed med base i Lystrup udenfor Aarhus, hvor vi udvælger og pakker en stor del af vores produkter med stor omhu.
Vores råvarer kommer fra dedikerede producenter over hele verden, hvor kvalitet, bæredygtighed og godt håndværk er i centrum. I Lystrup udvælger og pakker vi dem, så de bevarer deres naturlige kvalitet.
Hos Biogan arbejder vi især med rene råvarer og basisprodukter, der gør det nemt at lave god mad fra bunden – og dermed vælge naturlige ingredienser frem for ultraforarbejdede fødevarer.






